Vi gør dagligt vores bedste for at skabe de bedste rammer for dit besøg i VestsjællandsCentret.
Uanset om du har behov for gode puslefaciliteter, et ammerum, et handicaptoilet, opladning af elbil, afhentning af pakker og meget mere, så har vi sørget for dig.
Se en liste over alle vores faciliteter her nedenfor.
Faciliteter i VestsjællandsCentret
Aktiviteter
Intet er overladt til tilfældighederne, når der skrues op for unikke events og alt det bedste indenfor oplevelse og underholdning, og med det nye store multiområde midt i centret, er mulighederne uendelige. Se vores planlagte aktiviteter her.
Butikker
Med mere end 50 stærke butikskoncepter, og flere kommende, er der noget for enhver smag, hvad enten du leder efter sko, modetøj, elektronik, skønhedsprodukter, boligindretning, eller bare den gode oplevelse. Du kan derfor få en god oplevelse mens du er ude og shoppe! Se alle vores butikker her.
Babylounge
Du finder vores babylounge på 1. sal bag Glitter.
Her er der rolige og trygge omgivelser, hvor du kan amme eller skifte den lille i fred. Loungen er indrettet med mikroovn samt et lille legebord, så eventuelle større søskende også kan hygge sig under besøget.
Cykelstativer
Vælger du cyklen, når du besøger VestsjællandsCentret, har vi gjort det nemt for dig.
Ved Østerbro-indgangen finder du cykelparkering, hvor du trygt kan stille din cykel, mens du handler, spiser eller nyder en pause i centret.
Elevator
I VestsjællandsCentret finder du flere elevatorer, som gør det nemt at komme rundt i centret.
Fra tagparkeringen kan du benytte elevatoren, der kører ned til stueetagen ved toiletterne overfor VILA.
Centralt i centret finder du desuden en elevator bag rulletrappen – ved siden af D'let på 1. sal. Denne elevator kører mellem stueplan og 1. sal og er ikke forbundet med tagparkeringen.
Ved jernbaneindgangen mellem Wokshop og Café de Flore finder du en elevator med direkte forbindelse mellem stueetagen og tagparkeringen. Den gør det hurtigt og bekvemt at benytte de 15-minutters take-away-parkeringspladser, når du skal hente mad fra centrets spisesteder.
Glemte sager
Har du mistet en taske, pung, handsker eller andre personlige ejendele i VestsjællandsCentret?
Fundne effekter indleveres og opbevares i kundeservice hos føtex. Her kan du også henvende dig, hvis du ønsker at høre, om dine ejendele er blevet fundet.
Genstande, der ikke afhentes inden for ca. én måned, afleveres til politiet.
Handicapfaciliteter
VestsjællandsCentret har sørget for gode forhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Der er handicapparkering ved alle indgange og brede indgangsdøre uden trin.
Det er let at komme rundt i centeret via ramper eller elevatorer. Handicaptoiletterne findes overfor Apoteket i stueetagen.
Hjertestarter
I VestsjællandsCentret finder du en hjertestarter centralt placeret ved rulletrappen på Atriumtorvet.
Hjertestarteren er frit tilgængelig i centrets åbningstid og kan anvendes af alle i en nødsituation. Centrets vagtpersonale er uddannet i brugen af hjertestarter og kan hurtigt træde til og assistere ved behov.
I en akut situation anbefaler vi altid, at du ringer 1-1-2.
Hunde
Af hensyn til alle vores gæster er det ikke tilladt at medbringe hunde i VestsjællandsCentret.
Servicehunde er naturligvis velkomne. Vi gør opmærksom på, at det skal kunne dokumenteres, at hunden er en godkendt servicehund.
Tak for din forståelse og hensyntagen til centrets retningslinjer.
Kontorfællesskab
Kontorfællesskabet ligger på 2. sal. Du finder indgangen bag Skoringen på plan 1 – følg blot skiltet med teksten "På Toppen". Du kan benytte både trappe og elevator.
Legeplads ved Østerbro indgangen
Kom og oplev vores nye legeplads ved Østerbro-indgangen – lige ved siden af Le Jardins hyggelige pergola.
Her kan børnene slippe fantasien løs, mens de rutsjer ned ad den store elefant eller klatrer højt op i det sjove net. Imens kan forældre læne sig tilbage og nyde en velfortjent kop kaffe fra caféen.
Et perfekt stop på shoppingturen – med plads til både leg og afslapning for hele familien!
Find legepladsen ved Østerbro-indgangen – tæt på Le Jardin.
Opbevaringsskabe
I VestsjællandsCentret findes der ikke skabe til opbevaring af f.eks. overtøj og tasker/kufferter imens du shopper. Benyt venligst en kundevogn.
Oplad din elbil hos os
VestsjællandsCentret har 30 Clever ladestandere, heraf 6 lynladere. De er placeret ved Østerbro indgangen til VestsjællandsCentret i stueplan. Vi tilbyder ladning som en service til vores kunder, mens de shopper – dette sammen med øvrige tiltag som fx solceller på vores tage, er med til at give os en grøn profil.
Læs mere om opladning af elbil i VestsjællandsCentret.
Pakkebokse
I VestsjællandsCentret er der mulighed for både at hente og sende pakker.
Instabox, Budbee og DHL
Du finder både Instabox, Budbee og DHL boksene mellem Only og Pilgrim i stueetagen.
Parkering
I VestsjællandsCentret har vi over 900 gratis parkeringspladser til rådighed for vores gæster.
De fleste pladser har 3-timers parkering, så du har god tid til både shopping og en pause undervejs.
Har du brug for at parkere i længere tid, kan du benytte parkeringspladserne ved Østerbro – på den anden side af rundkørslen – hvor der er mulighed for at holde i op til 24 timer.
Send og hent pakker hos Partyland (DAO) og føtex (GLS & PostNord)
Vidste du, at du nemt kan sende og afhente pakker i VestsjællandsCentret?
Skal du sende eller hente en pakke med DAO, kan du kigge forbi Partyland, som står klar til at hjælpe dig hurtigt videre.
Har du derimod brug for GLS eller PostNord, finder du pakkeservice i kundeservice hos føtex.
Uanset om du skal returnere en webshopordre eller hente en pakke fra en ven, kan du nemt klare det hele, når du alligevel besøger centret.
Sikkerhed og tryghed
De uniformerede vagter fra G4S går omkring i centeret og sørger for ro, orden og sikkerhed for alle vores kunder. Du er mere end velkommen til at henvende dig til dem, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Vagterne er altid parat til at give en hjælpende hånd eller assistere dig, hvis du får et ildebefindende eller kommer ud for et uheld. Alle vagter er uddannede i førstehjælp og har erfaring med at klare små uheld og lette ildebefindende. Er det mere alvorligt, skaffer vi lynhurtigt den nødvendige hjælp.
Toiletter
I stueetagen finder du toiletter flere steder i centret. Ved Telenor kan du tage trappen eller elevatoren ned til toiletterne i kælderen. Derudover er der toiletter overfor Apoteket i stueetagen – her finder du også handicaptoilet.
På 1. sal ligger der desuden toiletter bag ved Glitter.
Udlejning af butikslokale i VestsjællandsCentret
Vil du gerne vide mere om udlejning/etablering af butik i centret?
Så læs mere om udlejning i VestsjællandsCentret og find kontaktoplysninger til vores leasing ansvarlige her: Udlejning i VestsjællandsCentret
Køb og byt gasflasker fra Kosan Gas
Du finder gasstanderen på parkeringspladsen ud mod Østerbro, tæt på føtex. Her kan du både købe og bytte gasflasker.