16. januar 2025
Vidste du dette om telebutikkernes engagement for at mindste miljøaftryk?
I en tid, hvor klimaforandringerne spiller en stor rolle, tager telebranchen også skridt mod at mindske sit miljøaftryk. Hos OneFone finder du et fremragende eksempel på dette engagement, idet de tilbyder kunderne reparation af telefoner, en service der forlænger produkternes levetid og reducerer elektronisk affald. De tilbyder både reparation af iPhones og andre kendte mærker som Samsung, Nokia og HTC m.m.
Dette initiativ sparer ikke kun ressourcer, men understøtter også en mere bæredygtig forbrugeradfærd ved at gøre det nemmere og mere tilgængeligt at reparere frem for at erstatte. Hos både Telenor og 3 Butikken arbejdes der konstant med at fremme bedre miljømæssige løsninger, som du senere kan læse mere om.
Cirkulære tiltag hos Norlys
Norlys tager ansvar for mere end bare dem selv. De stræber efter at minimere deres klima- og miljøpåvirkning, fremme energieffektivitet og udbrede vedvarende energi. Formålet med denne politik er at sikre at der arbejdes kontinuerligt på at nedsætte klima-, energi- og miljøaftryk.
Målet hos Norlys er at de er klimaneutrale i scope 1 og 2 i 2030 og i scope 3 seneste i 2040. Dette indebærer at Norlys forpligter sig til at reducere deres egne udledninger og implementering af tiltag, der opvejer eventuelle restrerende emissioner.
Norlys er medlem af Green Power Danmark, hvor de afrapporterer årligt på de definerede anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede forsynsingsselskaber. Du kan læse meget mere om Norlys' grønne tiltag på deres hjemmeside.
Telefonreparation hos OneFone
Hos OneFone finder du specialister i at reparere telefoner, tablets og computere. Er din iPhone-skærm gået i stykker, og ønsker du en hurtig skærm reparation? Vores team hos OneFone er klar til at håndtere enhver telefon reparation af din iPhone, iPad, Samsung, LG, HTC, Nokia og Sony smartphones. Besøg OneFone på 1. sal for at få mere information om, hvordan personalet kan assistere dig i form af mobil reparation, eller bare besvare enkelte spørgsmål.
De fleste reparationer kan personalet klare på bare 30-45 minutter. Hvis du står med en knust skærm, vandskade eller lydproblemer og ønsker en hurtig og kvalitetsbevidst reparation til en rimelig pris, står de erfarne teknikere klar til at hjælpe dig. Ved at benytte muligheder som dette, hjælper du altså med at bevare elektronikken i længere tid i stedet for bare at købe nyt.
Desuden tilbyder OneFone et bredt udvalg af det nyeste og smarteste tilbehør, der passer til alle typer smartphones.
Telenor og 3 Butikken – Sammen gør vi en forskel
I forhold til 3 Butikkens ressourceforbrug arbejder de aktivt på at reducere mængden af affald, især affald fra elektrisk og elektronisk udstyr. 3 Butikken adresserer dette både blandt deres kunder via konceptet ”Byt til nyt” og internet gennem reparation, videresalg af enheder og genanvendelse af gammelt og udfaset netværksudstyr.
Derudover er de hos 3 Butikken også godt klar over at deres mobilnetværk kræver en stor mængde elektricitet, som udgør en stor del af deres CO2-udledning. Dette har 3 Butikken taget hånd om ved at skifte til et mere engergieffektivt udstyr siden år 2021. Derudover indgik de i et toårigt partnerskab med The O-Mission i 2022, som er et firma der leverer grøn energi. På den måde sikrede 3 Butikken deres vedvarende energicertifikat (RECs), der dækkede deres elforbrug i 2022 og 2023.
Telenor
Hos Telenor har de også et koncept, hvor du f.eks. kan få op til 5.000 kroner for din gamle mobil, når du køber en ny hos dem. På den måde hjælper Telenor altså med at håndtere delene fra din gamle mobil, samtidig med at du kan købe en ny, for det som din mobil er værd. Derudover kan du hos Telenor også finde covers der er produceret af genbrugsmaterialer.
Telenor leverer netværk, så I som kunder kan ringe og surfe på internettet. Udstyret i teknikskabene ved deres master kræver dog konstant nedkøling for at undgå overophedning og nedbrud. Tidligere anvendte Telenor traditionel airconditioning, men det har de nu ændret. De har udviklet deres eget kølesystem, der udnytter den naturlige køling fra luften.
For at optimere deres energiforbrug anvender de kunstig intelligens til at analysere belastningen på deres netværk. Dette giver Telenor mulighed for at justere kapaciteten på deres master efter behov. I perioder med lavt forbrug – såsom aftener og nætter i erhvervsområder eller formiddage og nætter i boligområder – kan de reducere eller helt afbryde strømforsyningen, hvilket sparer både strøm og CO2. Deres tidligere analyser har indikeret, at disse tiltag potentielt kan reducere deres CO2-udslip med omkring 400 tons årligt.
YouSee's miljømæssige tiltag
Hos YouSee kan du finde et udvalg af mobilcovers, fremstillet af 85% genbrugte materialer, som understøtter en bæredygtig livsstil. Samtidig tilbyder YouSee en attraktiv ordning, hvor du kan købe en ny telefon og samtidig indlevere din gamle til genbrug.
Dette giver dig en rabat på den nye enhed, samtidig med at de brugbare dele af din gamle telefon bliver genanvendt af producenterne til nye produkter. Denne service fremmer bæredygtighed og gør det nemmere at opgradere teknologi ansvarligt.
Kilde: Informationer er hentet fra de respektive virksomheders hjemmesider
Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.