Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Her finder du reglerne
- Hver deltager får udleveret et antal æg, som placeres i egen kurv. Ved 2 deltagere spilles med 8 æg hver. Ved 3 eller 4 deltagere spilles med 7 æg hver.
- Der kastes på skift med 1 terning. Hvis du slår 1, 2, 3, 4 eller 5 med terningen, skal du lægge 1 æg i æggebægeret med dette nummer, hvis æggebægeret er tomt.
- Hvis du slår 6 med terningen, skal du spejle 1 æg på panden. Dette æg kommer ikke tilbage i spillet igen.
- Hvis du slår 1, 2, 3, 4 eller 5 med terningen, og der er placeret et æg i æggebægeret, skal du tage dette æg og lægge det i din egen kurv. Terningen går videre til næste spiller.
- Hvis du kan placere 1 æg i et tomt æggebæger eller spejle 1 æg på panden, har du ret til at kaste terningen igen.
- Risikoen ved at fortsætte terningkastet kan være stor. Hvis der f.eks er æg i bæger nr. 1, 2, 3 og 4, skal du slå 5 eller 6 for ikke at få æg tilbage i kurven igen. Du kan derfor vælge at sende terningen videre.
- Når det er din tur, skal du kaste terningen mindst 1 gang.
- Vinderen er den spiller, der først kommer af med alle sine æg. Spillet kan fortsætte, til I har fundet taberen, som er den spiller, der til slut sidder tilbage med æg i kurven.